Hvad søger du?

Bestil pressemeddelelse

Her kan du bestille udsendelse af din pressemeddelelse

Bestil pressemeddelelse

En pressemeddelelse er en idé til en historie, som vi sender ud til journalister på relevante medier i form af en nyhedsartikel. 

Har du skrevet en pressemeddelelse og vil sende den ud, skal du udfylde en formular. Det gør du ved at klikke på den grønne knap herover.
Derefter havner pressemeddelelsen hos Kommunikation, som redigerer og sender pressemeddelelsen ud for dig.

Hvad skal jeg gøre?

  • Skrive pressemeddelelsen. Husk kontaktinformation i bunden af pressemeddelelsen på de personer, som pressen kan kontakte for yderligere oplysninger. 
  • Få pressemeddelelsen godkendt hos din leder og citater godkendt hos den/dem, der er citeret, inden du bestiller udsendelsen. 
  • Bestille pressemeddelelse via den grønne knap øverst på siden. I bestillingsformularen kan du vedhæfte word-filen med teksten til pressemeddelelsen og eventuelle billeder. Hvis du har særlige ønsker til medier, fx et fagblad, kan du skrive det under 'Besked' i bestillingsformularen.

Hvad gør Kommunikation?

  • Redigerer og læser korrektur på din pressemeddelelse, sætter den ind i en skabelon og sørger for fotos, hvis du ikke selv har. Det gør vi for at optimere dine chancer for omtale.
  • Kontakter dig, hvis vi har forslag til større ændringer, der kræver en ny godkendelse.
  • Vurderer, hvilke medier der kunne være interesseret i historien og sender til de relevante. Typisk er det lokalpressen. 
  • Sender pressemeddelelsen ud på det tidspunkt, der gør chancen for omtale størst. Tidspunktet afhænger af historien og af deadlines på de medier, som det er relevant at sende pressemeddelelsen til.
  • Sender dig en mail med pressemeddelelsen, når den bliver sendt ud.
     

Det får du

  • En pressemeddelelse redigeret af en kommunikationskonsulent, der ved præcis, hvad pressen efterspørger og dermed optimerer din chance for omtale.
  • En udsendelse med vedhæftede fotos i høj opløsning og kvalitet, som kan være med til at sikre dig omtale.
  • En udsendelse, hvor du er sikker på at ramme de medier, der er mest interesseret i din historie.

Særlige deadlines for foromtaler af arrangementer

Foromtaler af (kulturelle) arrangementer bliver sendt ud før den førstkommende deadline på lokalavisen Vestegnen Sydkysten, som er tirsdag kl. 10. Avisen planlægges mandag eftermiddag/tirsdag morgen, så det er absolut sidste frist. Sydkysten efterspørger at få foromtaler i så god tid som muligt. 

Hvis du vil være sikker på, at din foromtale har en chance for at komme i avisen i en bestemt uge, skal du sende den til os senest fredagen inden den pågældende uge.

Senest opdateret 25. januar 2022