Nu er tiden ved at være moden til, at kantinen kan iværksætte en kompensation for de medarbejdere, som var med i kantineordningen under corona-nedlukningen i foråret.
Kantinen meddeler, at kompensationen vil lyde på tre måneders spisning uden løntræk, som vil finde sted i september, oktober og november 2021.
Kompensationen bliver først sat i værk i efteråret, fordi en del medarbejdere stadig holder ferie eller arbejder hjemmefra i dele af august.
Har du kun været med i kantineordningen i dele af nedlukningsperioden, kan du via skrive til kantinen@ishoj.dk, hvorefter kantinen vil finde en passende løsning.
I løbet af de tre måneder med gratis spisning, vil kantinen have større fokus på betalinger med MobilePay.
Det betyder bl.a., at medarbejdere med ret til gratis spisning vil få et synligt mærkat.
Kantinen forventer at melde mere ud om ordningen i august.
Hvis du allerede nu har spørgsmål til ordningen, kan du skrive til kantinen på kantinen@ishoj.dk.
Senest opdateret 16. august 2021