Når du skal udgive din jobannonce, foregår det via e-rekrutteringssystemet HR-Skyen.
Du skal være oprettet som afdelingsadministrator, for at kunne oprettet et nyt job. Kontakt din leder.
Hvis du skal være afdelingsadministrator kan kontaktpersonerne under ' Brug for hjælp til HR-Skyen' oprette dig.
Husk at behandle alle ansøgninger og cv'er med fortrolighed.
Nedenfor kan du se, hvor du kan få hjælp og vigtige ting at huske, når du opretter en stilling via HR-Skyen.
Hvis du får behov for hjælp til at bruge e-rekrutteringssystemet, har du flere muligheder.
I HR-Skyen under ’Hjælp’ finder du en række instruktionsvideoer, der viser dig de mest anvendte funktioner som for eksempel at oprette et stillingsopslag.
Du kan også kontakte HR-Skyens support på support@hr-skyen.dk eller på tlf . 71 99 07 66.
Endelig kan du få support fra en række kolleger, som kan hjælpe dig med e-rekruttering.
Det er ikke egentlige superbrugere, men det er kolleger, som har indsigt i HR-Skyen, og som kan hjælpe dig videre.
På listen nedenfor kan du finde en kollega fra dit eget center. Din kollega kan også oprette dig som bruger af HR-Skyen, hvis du ikke allerede er det:
Ønsker du feedback/ korrektur på din færdige jobannonce eller sparring på, hvordan du laver en effektiv jobannonce, inden du begynder at skrive? Så kontakt Kommunikation. Gerne minimum en uge før, du skal bestille jobannoncen:
Når du opretter et stillingsopslag i HR-Skyen, skal du huske at tilføje medlemmer til ansættelsesudvalget. På den måde kan medlemmerne følge med i, hvad der kommer ind af ansøgninger og kommentere disse inden ansøgningsfristens udløb. På den måde bliver det nemmere at udvælge, hvilke kandidater I ønsker at invitere til jobsamtale.
Når du slår en stilling op ved hjælp af HR-Skyen, skal du huske at vælge Jobnet og angive en stillingsbetegnelse, når du opretter stillingen. Jobnet er den lovgivningspligtige jobportal, hvor alle ledige offentlige stillinger skal slås op.
Vær opmærksom på, at Jobnet ikke opererer med klokkeslæt i jobopslagene. Det vil sige, at hvis du f.eks. angiver, at ansøgningsfristen er kl. 12, vil stillingen stadig være tilgængelig på Jobnet til kl. 23.59, men ansøgerne vil ikke kunne sende en ansøgning til Ishøj Kommune efter kl. 12. Derfor - vælg kl. 23.59 som ansøgningsfrist.
Du skal ikke skrive email-adressen i jobannoncens tekst, for så får du ikke ansøgningerne ind via HR-Skyen.
Når jobbet er oprettet, kommer der en knap nederst, som ansøgeren kan klikke på for at sende sin ansøgning. Knappen linker til HR-Skyen, hvor ansøgningen herefter bliver gemt.
Ansøgningsfristen kommer også automatisk til at stå i bunden af jobannoncen, når du valgt den i HR-Skyen.
Du kan vælge, at stillingen skal publiceres i en række andre medier. I HR-Skyen finder du priser på, hvad det koster. Ishøj Kommune har valgt ikke at indgå aftaler med nogle af disse firmaer, idet vi anser det for tilstrækkeligt at slå jobbene op på kommunens hjemmeside. Erfaringsmæssigt vil andre jobsites nemlig lægge Ishøj Kommunes stillingsopslag på deres egne hjemmeside, og der er derfor ikke behov for at betale ekstra for dette.
Skulle du alligevel mene, at der er behov for ekstra annoncering, fx i fagblade, skal du være opmærksom på, at udgiften skal betales af dit eget center. Centrenes EAN-numre er oprettet i HR-Skyen.
Der er mange fordele med e-rekruttering. Med traditionelle værktøjer som mail bruger du det meste af tiden på administration og rutineopgaver som bekræftelse af ansøgninger, screening, indkaldelse, afslag mv.
Med HR-Skyens rekrutteringssystem kan du klare alt det administrative digitalt. Du kan i stedet bruge tiden på de kandidater, der opfylder kravene. Dermed kan du fokusere på at vurdere og finde den helt rigtige medarbejder.
Senest opdateret 26. januar 2023