Ved det seneste møde den 17. juni 2019 havde HovedMED fokus på krænkende hændelser på arbejdspladsen.
Krænkende hændelser dækker bredt over både trusler, vold, mobning og chikane (herunder også seksuel chikane).
Ifølge Arbejdstilsynet har arbejdsgiver pligt til at forebygge trusler, vold, mobning, chikane og - som noget nyt - også krænkende hændelser imellem ansatte og mellem ansatte og deres ledere.
HovedMED har derfor arbejdet med at øge fokus på registrering og forebyggelse af alle former for krænkende hændelser.
Blandt andet var krænkende hændelser i centrum på den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i slutningen af maj, hvor arbejdsmiljøgruppen så på, hvordan centre og driftssteder kan arbejde med strategisk forebyggelse af krænkende hændelser.
”Det kræver naturligvis, at vi får viden om alle krænkende hændelser, der måtte forekomme. Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at alle hændelser bliver registreret. Det er en vigtig forudsætning for, at de lokale MED-udvalg kan arbejde med den forebyggende indsats,” siger Søren Henriksen, HR-chef i Ishøj Kommune.
HR-chefen fastslår, at en af de store udfordringer i den forebyggende indsats er, at krænkende hændelser kan blive opfattet og defineret forskelligt i forskellige dele af organisationen.
”Opfattelsen af, hvornår en hændelse kan være krænkende er meget subjektiv og kan variere fra person til person, fra driftssted til driftssted og center til center. Derfor kan vi ikke centralt definere, hvornår en hændelse er krænkende. Af samme grund er det vigtigt, at vi i centrene og driftsstederne får talt sammen og får sat ord på, hvor vores grænser går,” siger Søren Henriksen, som opfordrer til dialog om normerne og værdierne for, hvordan krænkende hændelser bliver defineret lokalt.
Den seneste tids arbejde er blandt andet mundet ud i, at driftssteder nu kan få adgang til et nyt redskab i bestræbelserne på at forebyggede krænkende hændelser.
Driftsstederne kan nu udtrække detaljeret statistisk om de krænkende hændelser, som er registreret. Selvom medarbejderne er anonymiseret, giver statistikken mulighed for at sortere de registrerede hændelser efter blandt andet køn, anciennitet og en række andre faktorer.
Det betyder, at driftsstederne kan få et mere detaljeret overblik over, hvordan situationen ser ud på deres eget driftssted og dermed få mulighed for at analysere og gå i dybden med hændelserne.
”Hvis vi som et tænkt eksempel siger, at et driftssted kan se på statistikken, at de krænkende hændelser ofte opleves hos medarbejdere, som har høj anciennitet, kan vi målrette en særlig indsats for denne målgruppe,” siger Søren Henriksen.
Hvis et center eller driftssted ønsker at indhente statistik om krænkende hændelser, kan lederen kontakte Center for Ejendomme og bestille det ønskede udtræk.
Senest opdateret 9. august 2019
