Vi bruger øjnene til at bearbejde 85 procent af de indtryk, vi modtager.
Vi opfatter og afkoder lettere visuelt indhold som billeder, video og andre grafiske elementer.
Derfor er det altid en god idé at overveje, om din kommunikation kan gøres mere visuel.
Herunder kan du læse, hvordan vi kan hjælpe dig med grafisk design, fotos og video, og hvad du selv skal gøre:
Det gode layout understøtter dit budskab:
A5-pjece eller flyer i mindre oplag:
Du kan finde skabeloner og vejledninger på Uglen.
Pjecer, flyere, plakater mm. i stort oplag:
Grafik, illustrationer, ikoner og logo:
Det er altid en god idé at tage kontakt til Kommunikation, så snart du ved, at fx en pjece skal produceres og få booket tid i vores kalender til din opgave . Det er meget individuelt, hvor meget tid der skal bruges, og det afhænger meget af format/indhold.
Hvis Kommunikation skal hjælpe med foto og tekst, skal vi med i opstart af opgave, og vi vil i samarbejde med dig lave en plan for produktet.
Kontakt:
Kommunikation kan hjælpe med diverse fotoopgaver. Det kan fx være fotos af en begivenhed til en pressemeddelelse eller fotos til hjemmeside, brochure og foldere.
Kommunikation påtager sig primært fotoopgaver til historier om Kunstens by og de aktuelle dagsordener i byrådet og direktionen. De aktuelle dagsordner er sager, der har stor betydning for Ishøj-borgernes hverdag og kommunens udvikling, og som afføder særlige kommunikationsindsatser af kortere eller længere varighed jf. Ishøj Kommunes borgerrettede kommunikationsstrategi.
Hvis vi ikke kan løse din fotoopgave for dig, har du mulighed for at låne et kamera hos os, så du selv kan tage billeder:
Lån et kamera
Vi hjælper også gerne med kontakt til en ekstern fotograf.
Hvis vi siger ja til din fotoopgave, får vi måske brug for din hjælp til at få underskrevet GDPR-samtykkeerklæringer. Det er typisk tilfældet, hvis dem, der skal underskrive, ikke er til stede ved fotograferingen. Det er fx i forbindelse fotos af børn, hvor forældrene skal give samtykke på vegne af deres barn.
Fotoopgaver kan variere en del i omfang, så det kan være svært at sige noget generelt om, hvor lang tid det tager at løse opgaven.
Derfor vil vi anbefale, at du kontakter Kommunikation, så snart du overvejer at få taget nogle billeder, så vi kan aftale en tidshorisont.
Videoindslag er med til at give et mere nuanceret billede af kommunikation end det, borgerne ellers ofte får gennem pressen eller den daglige informationsstrøm fra kommunen. Et skarpt produceret indslag kan på få sekunder formidle budskaber, som på skrift ville fylde adskillige sætninger.
Kommunikation kan hjælpe med produktion af videoindslag om aktuelle tiltag/begivenheder i følgende kategorier:
Kommunikation kan også være behjælpelig med interne produktioner som undervisningsmateriale, videoforedrag og præsentationer.
Vi sørger for, at der bliver forventningsafstemt med dig inden evt. optagelser om, hvornår det færdige produkt skal ligge klar, og om der er andre parter, der skal godkende det faktuelle indhold. Vi hjælper med det dramaturgiske indhold, fotograferingen, klipningen og tekster på det færdige indslag. Vi søger for udgivelse på SoMe og kontakt til pressen.
Kontakt:
Videojournalist
Bo Dalum
Mail zbd@ishoj.dk eller mobil 21622043
Senest opdateret 17. juli 2023