Hvad søger du?

9. Fratrædelse

Dette afsnit indeholder arbejdsgange ved fratrædelse af medarbejdere på det enkelte driftssted

Ved fratrædelse af en medarbejder skal det sikres, at medarbejderens fratræden følger gældende retningslinjer

Formål

Fratrædelsesfasen er det sidste led i den samlede lønproces. Rettidig indberetning er afgørende for at sikre den korrekte slutløn til en fratrådt medarbejder.

Øvrige forhold: Herudover er det i forbindelse med fratrædelser vigtigt at meddele øvrige forhold til Lønteamet, såsom om medarbejderen var ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik. Husk altid at aflevere et udfyldt fratrædelsesskema, uanset ansættelsesform. Dette sikrer bl.a. lukning af diverse IT-adgange og omkostningstunge licenser til programmer/software.  

Hvornår

Når en skriftlig opsigelse fra medarbejderen er modtaget, skal denne underskrives af lederen. Den skriftlige opsigelse kan alternativt godtages i form af mail fra medarbejderen til pågældende medarbejders leder - forudsat at det er entydigt, hvem mailen kommer fra - og videresendes til Lønteamet fra selvsamme Leder. Opsigelsen samt et udfyldt fratrædelsesskema med bemærkning om evt. ferieafholdelse i opsigelsesperioden, fremsendes til Lønteamet. Det er vigtigt, at dette sker uden forsinkende ophold og inden indberetningsfristen for løn, så en korrekt slutopgørelse sikres og medarbejderens sidste lønseddel er korrekt.

Hvordan

Ishøj Kommune har udviklet en række procedureværktøjer og arbejdsbeskrivelser til at hjælpe i fratrædelsesfasen. De kan bl.a findes her Lønportalen.

Vær opmærksom på!

  • At benytte tilgængelige skemaer, vejledninger, huskelister, mv. på Uglen/Lønportalen
  • At der altid skal benyttes fratrædelsesskema, uanset ansættelsesformen (midlertidig, ulønnet praktik, studerende, mv.)
  • At kontrollere oplysninger, så der sikres korrekt fratrædelse og slutopgørelse på medarbejderen
  • At fratrædelsesskema og opsigelse skal sendes til Lønteamet via lederens mailkonto, eller med leder som cc: på mailen
  • At ophør af løntilskudsansatte og ansatte i virksomhedspraktik også straks skal meddeles lønteamet

Kontakt

Kontakt, information og skemaer vedr. jobcenter

Senest opdateret 19. august 2016

Kommentarer