Hvad søger du?

10. Kontrol

Kontroller er en meget væsentlig del af lønprocessen

Kontroller hjælper til at sikre et ensartet niveau i lønprocessen i kommunen, korrekt dataregistrering og dermed lønudbetaling, samt mindske mængden af fejl, som senere kan være tidskrævende at rette op på.

Kontroldelen af lønprocessen er en fast del af lønsagsbehandlingen, og skal derfor inddrages i alle faser af den samlede lønproces af både driftsstederne og det centrale Lønteam.

Formål

I Ishøj Kommune gælder en række principper for kontroller i forbindelse med lønprocessen. Formålet er at sikre, at der udføres kontrol, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, samt at dette sker på den mest effektive måde.

Hvornår

På de følgende sider ses, hvilke kontroltyper det forventes at hhv. driftsstederne og Lønteamet udfører i forbindelse med den samlede lønproces.

Hvordan

Ishøj Kommune har truffet en række beslutninger om, hvordan kontrolniveauet i kommunens lønproces skal være.

Som overordnede retningslinjer gælder følgende:

  • Kontrol skal foregå så tæt på kilden som muligt
  • Kontrol skal foretages af de, som har oplysningerne og dermed kender til området 

Vær opmærksom på!

  • At du som medarbejder er ansvarlig for at udføre de forventede kontroller, som er involveret i lønprocessen
  • At du kan læse mere i Ishøj Kommunes Økonomiregulativ
  • At der er forskel på dokumenteret og ikke-dokumenteret kontrol

Senest opdateret 19. august 2016