Ved variable lønydelser ændres den enkelte medarbejders lønoplysninger. Opgaven består i at sikre, at alle nødvendige oplysninger indberettes rettidigt, så der udbetales korrekt løn til tiden.
Variable lønydelser er centrale i lønprocessen, idet disse løbende sikrer, at medarbejdere modtager rettidig og korrekt løn uanset om de er månedslønnede eller timelønnede.
Det er meget vigtigt, at alle variable lønydelser indtastes indenfor de givne tidsfrister, som udsendes af lønteamet. Hvis det ikke sker rettidigt, risikerer medarbejderen at modtage forkert løn, som normalt først kan korrigeres ved næste lønudbetaling. Der kan med andre ord ikke påregnes kørsel af korrekt løn til tiden, hvis tidsfrister herfor ikke efterleves. I de tilfælde, hvor fristen for indberetning kke kan overholdes, skal evt. materiale fremsendes til Lønteamet via lederen af Lønteamet, Henrik Malmqvist (MAQ@ishoj.dk). Dette dels af hensyn til, at der i hvert enkelt tilfælde skal tages stilling til nødvendigheden af en særkørsel (kaldes en aperiodisk kørsel), dels for at der kan sikres en registrering af de driftssteder, hvor arbejdsgangen tilbagevendende er uhensigtsmæssig. Og som af samme grund bør gives særlig bevågenhed. I sidste instans handler det om, at lønproduktionen skal kunne foregå med den fornødne driftssikkerhed. Til gavn for alle i det kommunale fællesskab.
Indtastning af variable lønydelser sker ude på driftsstederne. Oplysninger indtastes enten direkte i KMD Opus via Rollebaseret Indgang eller i øvrige decentrale systemer, såsom PDC Vagtplan. Forkert eller mangelfuld registrering kan forårsage en række problemer senere i processen, både ved lønudbetaling og en eventuel senere fratrædelse. Det er derfor meget vigtigt, at oplysningerne kontrolleres.
Kontakt, information og skemaer vedr. jobcenter
Senest opdateret 19. august 2016