For en del gravide betyder det en sygemelding. Men sådan behøver det ikke altid at være. En del af sygefraværet kan måske undgås, hvis de gravide får den rette rådgivning og oplever, at der bliver taget hensyn til dem og deres graviditet på arbejdet.
Det er baggrunden for, at HR har iværksat indsatsen ”Gravide på arbejde”, hvor alle gravide medarbejdere får tilbudt 3-5 samtaler med Gitte Naundrup, som er uddannet jordemoder og er ansat i HR.
Samtalerne vil være af 30-45 minutters varighed, er frivillige og vil primært foregå på rådhuset. De vil være et supplement til den rådgivning der finder sted hos den praktiserende læge og af jordemoderen fra det fødested, man er tilknyttet.
Tilbuddet er gratis.
Gravide medarbejdere (som ønsker at gøre brug af tilbuddet), skal aftale det med deres leder og henvende sig til Gitte Naundrup.
Senest opdateret 12. august 2016