Ishøj Kommune har en målsætning om, at alle ansatte sikres størst mulig tryghed på arbejdspladsen. Derfor er der blandt andet udarbejdet en Guideline til håndtering af vold og trusler om vold.
Guidelinen skal ses som et opslagsværk og et bilag til vores overordnede personalepolitiske retningslinje – en praktisk guide med relevante redskaber til håndtering af aktuelle tilfælde af vold og trusler.
Se opslagsværket 'Guideline til håndtering af vold og trusler om vold'
Vi har også udvalgt enkelte temaer og redskaber, som du kan læse herunder:
Hvis en situation udvikler sig, og du føler dig truet, kan du:
• Tag ansvar for at trappe konflikten ned.
• Prøv at nå til gensidig forståelse.
• Fokuser på mulige løsninger.
• Vær lydhør over for den andens synspunkt.
• Gå til emnet og personen uden fordomme.
• Konkretiser egne udsagn med eksempler.
• Tal roligt – og lad den anden tale ud.
• Brug imødekommende kropssprog: Se på den anden, nik anerkendende, hold armene åbne osv.
• Vis omsorg, forståelse og giv beskyttelse.
• Skab tryghed og ro.
• Vurder, om det er passende med fysisk kontakt.
• Find den voldsramtes behov og følg dem.
• Giv plads til pauser og gråd.
• Lyt, spørg, snak igennem.
• Spørg evt. til faktuelle ting i situationen.
• Imødegå selvbebrejdelser.
• Undgå at give skyld.
• Undgå at bagatellisere.
• Undgå at give gode råd.
• Følg den ramte til skadestuen, hvis det er påkrævet.
• Følg den ramte hjem, og sørg for, at vedkommende ikke er alene.
• Hjælp til med praktiske ting: Indkøb, børneafhentning, aflysning af aftaler mv.
Voldsbegrebet dækker over episoder, hvor ansatte trues, krænkes, chikaneres eller overfaldes i forbindelse med arbejdets udførelse. Det vil altid være den enkelte medarbejders egen oplevelse af handlingen, der er afgørende og bør respekteres.
Fysisk vold er en handling, som forvolder skade på en ansat fx: overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.
Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd fx: hån, ydmygelser, krænkelser, chikane mod en ansat eller dennes familie, trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler der vedrører medarbejderens familie eller trusler, der vedrører medarbejderens ejendele.
Facebook og andre sociale medier er for nogle en del af arbejdslivet og for mange en del af privatlivet. Derfor er sociale medier også blevet platforme, hvor arbejde og privatliv kan flyde sammen. Nogle er på Facebook venner med chef og kolleger, nogle med borgere på arbejdspladsen, andre er medlem af grupper hvor arbejds- og privatliv kan blive koblet sammen.
Sociale medier kan for nogle brugere give udslag i en hård/upassende adfærd/tone. Nogle medarbejdere udsættes desværre for chikane eller trusler via de sociale medier. Derfor har vi udarbejdet en vejledning, der kan hjælpe med at forebygge og håndtere disse tilfælde.
Vejledningen skal ses som
Det er vigtigt, at der udarbejdes en lokal vejledning på de arbejdspladser, hvor risikoen for chikane og trusler på sociale medier er høj. Arbejdet med en lokal vejledning drøftes i Lokal-MED eller på personalemøder med status af Lokal-MED.
Generelt sagsbehandles der ikke, eller på anden vis gives svar på personfølsomme sager via sociale medier. Spørgsmål, kommentarer mv. der kræver sagsbehandling, vil altid skulle henvises til det relevante center/stab/driftssted eller fagperson. Dette kan i sig selv forebygge visse tilfælde af chikane eller trusler på sociale medier.
En lokal vejledning kan indeholde følgende elementer:
Regelsæt for brugere redegør for ordensreglerne og uacceptabel adfærd – og for den sociale profils begrænsninger. Dette kan eksempelvis være:
Regelsættet skal sikre en god tone og forebygge, at der overskrides grænser. Det er sandsynligt, at brugerne ikke læser regelsættet, men det vil være et centralt værktøj, Ishøj Kommune kan henvise til, herunder at legitimere eventuelle slettede opslag eller blokerede brugere.
Den lokale vejledning kan ligeledes inkludere en guide til, hvordan en ansats private profils venskab med kolleger, forældre og elever eller lign. håndteres. Guiden kan indeholde følgende vejledninger:
Deltages der i en debat på de sociale medier, er det derfor vigtigt at gøre sig selv og andre det klart, hvorvidt der deltages som privatperson eller som repræsentant for arbejdspladsen.
Det kan aftales, at negative kommentarer fra 3. part om arbejdspladsen altid bliver besvaret af ledelsen/den offentlige profil og aldrig af medarbejderes egne profiler.
Konflikter er uundgåelige. Men når de opstår, er det godt at vide, hvordan de kan løses.
Det kan du lære på et kursus i konflikthåndtering. I Ishøj tilbyder HR forskellige typer konfliktkurser, som er tilpasset efter hvilken slags situationer, som medarbejderne kan blive udsat for.
Kontakt Gitte Manuela Naundrup fra HR på telefon 4357 7238 eller mail gmn@ishoj.dk
I denne video fra Branche Fællesskabet for Arbejdsmiljø kan du se eksempler på forskellige situationer, der kan opstå på arbejdspladsen og i mødet med borgeren.
Senest opdateret 22. januar 2019