Hvad søger du?

Vil du lære din direktør bedre at kende?

Direktionen. Fra venstre er det Marie Louise Madsen, Kåre Svarre Jakobsen og Lisbet Lentz.

Nu kan du få et indblik i, hvad vores tre direktører tænker om deres rolle som leder, og hvad de vil med deres lederskab

Kan du nikke genkendende til spørgsmål som disse: 

  • Hvad tænker vores direktører mon om sig selv og deres job som direktører?
  • Hvilke forventninger har de til mig som medarbejder?
  • Hvad tænker de om, hvem de er og vil være som ledere? 
  • Hvilken forskel vil de gerne gøre for kommunen, medarbejdere og borgere? 

Hvis du er nysgerrig på, hvem vores direktører er som personer og ledere, set med deres egne øjne, så har du nu chancen for at få nogle svar i det, som direktionen kalder for ’det personlige ledelsesgrundlag’. 

Personlig udgave af ’Lederskab og Følgeskab’

Det personlige ledelsesgrundlag udspringer af det fælles ’Grundlag for Lederskab og Følgeskab’ og et ønske fra direktionen om, at alle kommunens ledere laver deres eget personlige ledelsesgrundlag. 

Direktørerne har derfor valgt at tage deres egen medicin og besluttet, at de vil dele deres personlige tanker om lederskab og følgeskab først med lederne i organisationen, og nu også med alle andre medarbejdere. 

Derfor kan du her læse direktørernes personlige ledelsesgrundlag:

Læs det personlige ledelsesgrundlag for kommunaldirektør, Kåre Svarre Jakobsen. 
Her er et uddrag:

”… Hos mig har alle ret og pligt til at fejle, når bare vi ikke gentager fejlene. Jeg accepterer fejl, så længe vi vedgår fejlene, lærer af dem og deler erfaringerne. Vi skal være en organisation, hvor lysten til at lykkes, er større end frygten for at fejle…” 
- Kåre Svarre Jakobsen.

Læs det personlige ledelsesgrundlag for velfærds- og undervisningsdirektør, Lisbet Lentz.
Her er et uddrag: 

”… For mig er arbejde ikke ”bare arbejde”, det er liv, og der findes ikke en balance mellem liv og arbejde, som jeg skal stræbe efter. Det vigtigste er, at mit liv giver mening, og det gør det, når jeg bidrager til at skabe en bedre verden. Som leder i Ishøj har jeg en helt unik mulighed for at sætte en bedre verden på dagsordenen…”
- Lisbet Lentz.

Læs det personlige ledelsesgrundlag for direktør for teknik, miljø og byudvikling, Marie Louise Madsen.
Her er et uddrag: 

”... Jeg er en optimistisk realist, der er drevet af, at der i Ishøj er noget at arbejde med. Der er reelle problemer og nok at tage fat på, men der er også masser af stolthed, potentiale og gode og smukke ting, som betyder noget for vores borgere…”
- Marie Louise Madsen. 

Personlig form og indhold

Hvis du læser alle tre personlige ledelsesgrundlag, vil du sikkert lægge mærke, at de er vidt forskellige i både form og indhold. Og det er netop pointen – der skal være frit spil for lederne i forhold til at udforme det, som det passer bedst på dem selv. Eneste krav er, at det personlige ledelsesgrundlag taler ind i det fælles ledelsesgrundlag. 

Senest opdateret 27. oktober 2021

1156

af dine kolleger er allerede tilmeldt vores interne nyhedsbrev

Tilmeld dig Ishøj indefra nu