Borgmesterens tale til nytårskuren den 4. januar.
Så er endnu et år gået. Det er næsten ikke til at tro, at det er et helt år siden, jeg fortalte om 2014. Et år hvor jeg synes, vi beviste, at vi kan opnå alt det, vi vil, hvis vi gør det, der skal til. Jeg gav som et af eksemplerne de syv års enighed i byrådet om budgettet – en præstation vi har gentaget igen i år. Det er nærmest blevet en tradition. Det er virkelig flot, og det vil jeg gerne takke alle mine byrådskolleger for.
I år vil jeg tale om den rivende udvikling, Ishøj har været igennem de seneste år. En udvikling der fik sin foreløbige kulmination i 2015, da vi ramte en milepæl på 22.000 borgere. Men allerede nu er vi stærkt på vej mod de 23.000.
Se borgmesterens tale til nytårskuren den 4. januar
Selvom der er meget positivt at fortælle om udviklingen - det vender jeg tilbage til senere - så er der også nogle områder, hvor vi kan gøre det meget bedre. Det gælder især borgernes sundhed.
Det er derfor byrådet har besluttet at gennemføre en organisationsændring, der jo som bekendt trådte i kraft den 4. januar. Den skal dog først være endeligt gennemført ved udgangen af marts.
Når man laver noget om, skaber det altid utryghed rundt omkring. Det har jeg forståelse for. Det er en ny situation og en ny struktur, men opgaverne er stort set de samme. Det er blot måden at løse dem på, der i nogle tilfælde bliver anderledes.
Ende-målet er også stadig det samme – at forbedre vores service overfor borgerne.
Jeg vil gerne fortælle om to af formålene med organisationsændringen. Det ene jeg vil nævne er, at vi skal forbedre kommunens sundhedsprofil. Det andet formål, jeg vil fokusere på er, at borgerne i højere grad oplever, at der er en nem indgang til kommunen.
Vi skal lave en speciel vægtning på sundhedsområdet, for vi har en af de dårligste sundhedsprofiler i hovedstadsområdet.
Der bliver gjort rigtig meget på sundhedsområdet, men vi mangler at se effekten af de mange indsatser ude hos den enkelte borger. Selvom vi oplever fremgang på nogle områder isoleret set, så slår det ikke igennem på borgernes sundhedsprofil, når vi sammenligner os med andre kommuner.
Vi skal have sat os nogle klare mål for, hvad vi vil med sundheden, og så ansætter vi en person til at stå i spidsen for et nyt stabscenter for udvikling af sundhed. En selvstændig sundhedsenhed vil styrke sundhedsindsatsen, fordi den kan tage nogle selvstændige initiativer. Der bliver kortere vej fra beslutning til handling, og de ansatte kan også hurtigere få bevilliget penge til indsatserne.
Det var det første formål med organisationsændringen, som jeg vil nævne.
Det andet formål, jeg vil fokusere på, er, at vi i højere grad skal give borgerne en oplevelse af, at det er nemt at få hjælp, når de møder op på kommunen.
Borgerservice har hundredevis af ekspeditioner år ud og år ind, som de klarer på fremragende vis. Når der er flere centre, der skal ind over for, at borgerne kan få svar, er der derimod stadig plads til forbedring.
Jeg kender et eksempel på en borger, en kvinde, som skulle søge tilskud til aftenskole. Det kan man gøre forskellige steder i kommunen, alt efter hvilken lov, man kommer ind under. Hun rendte op og ned ad trapperne på rådhuset og blev henvist fra det ene center til det andet. Hun startede nede i Borgerservice og endte dernede igen - uden at have fået svar.
Dén historie er et eksempel på, hvorfor vi skal gøre det her bedre. Det er ikke borgeren, men os, der skal bære spørgsmålet rundt i organisationen og sørge for, at borgeren får svar. Fra en borgers synspunkt er døren ind til Borgerservice der, hvor man går ind og får svar. Det er ikke borgeren selv, der skal rende rundt og lede efter os, for vi er en stor og underlig konstruktion set med en borgers øjne.
Vi skal lave de indgange, der giver mening for borgerne, så de oplever en god service. Det er afgørende for, at vi kan blive ved med at udvikle kommunen til glæde for borgerne.
En god service er med til at fastholde og tiltrække borgere. Selvfølgelig er skatteindtægter ikke alt, men det er en forudsætning for, at vi kan udvikle kommunen. Et emne jeg lovede tidligere, at jeg ville sætte nogle ord på.
Ishøj har de seneste år været inde i en rivende udvikling med mange nye byggerier. Sidste år var ingen undtagelse. Rækkehusene på Fasanvangen blev færdige, og vi gik i gang med at opføre seniorboliger på grunden ved Vejleå Kirke.
I år kommer der nye rækkehuse ved Jægerbuen og nye enfamilieshuse på den historiske grund i Ishøj Landsby, hvor det gamle kommunekontor engang lå. Vi er som tidligere nævnt på vej mod de 23.000 indbyggere, og der skulle vi gerne nå op.
Jeg ved ikke, om du er klar over det, men faktisk var Ishøj oprindeligt planlagt til 25.000 indbyggere tilbage i 70’erne, da man lavede fingerplanen. Fingerplanen er en vision for byudvikling langs fem fingre i hovedstadsområdet.
Vi nåede dog aldrig op på de planlagte 25.000 indbyggere i 70’erne på grund af ændrede familiemønstre, fx skilsmisser. I mange år lå befolkningstallet stabilt på omkring de 20.000. Så det er lidt pudsigt, at jeg nu kan sige, at vi, med lidt forsinkelse, er på vej mod det mål, som oprindeligt var sat for Ishøj, når det gælder antallet af indbyggere.
Det vil dog kræve, at vi finder mere plads til boliger og erhverv, men det arbejder vi også hårdt for. Vi har lavet en ny helhedsplan for det lille erhvervsområde, der giver mulighed for at fortsætte den udvikling med flere boliger, der har været i gang siden 2005. Vi tager også det første spadestik til det nye erhvervsområde Winthersminde her i 2016.
Vi forsøger at få frigivet noget jord oppe ved Ishøj Landsby, hvor det gamle gartneri engang lå. Jorden har ligget brak i mange år, men vi skal have lov af staten for at kunne bygge, og ejeren skal være indstillet på at sælge jorden til os. Den gamle gartneri-grund er blot et af flere eksempler på, hvor vi kan bygge, hvis regeringen gør alvor af at liberalisere planloven.
Det er planloven, der gør, at vi ikke kan udvide byen mere. Ishøj er dækket af 70 procent grønne områder, så vi kan sagtens bygge på ti procent mere og stadig værne om vores åbne, grønne arealer. Men det kræver, at vi får lov. Det håber jeg, vi gør, for vi har virkelig noget at byde på som kommune. Det er jo også derfor, vi synes, flere skal flytte hertil.
Da jeg flyttede til kommunen i 1977, rakkede man jo ned på kommunen og alle de indvandrere, som man mente voldte store problemer. Sådan er det ikke heldigvis ikke længere, men modvinden har været med til at skabe den særlige Ishøj-identitet med det stærke fællesskab og de 111 nationaliteter.
Der bliver også i dag fortalt negative historier om Ishøj, men de positive er blevet flere og flere. Nogle af dem har jeg allerede nævnt. Fra året der gik, kan jeg også nævne vores gode placering i Dansk Industris undersøgelse om erhvervsvenlige kommuner, hvor Ishøj gik hele 26 pladser frem til en plads nummer 11 på landsplan.
Vi er også lykkes med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og at få dem til at tage en uddannelse i det hele taget. Blandt andet gennem initiativer som Young Skills. Mens færre unge søger ind på en erhvervsuddannelse på landsplan, er der sket en stigning på næsten 10 procent i Ishøj. Det er virkelig flot.
Det sker samtidig med, at vores lokale uddannelsesvejledning på CPH WEST i 2015 blev kåret som den bedste på hele Sjælland og den femtebedste på landsplan af brugerne. CPH WEST der jo nu fusioner med Københavns Tekniske Skole (KTS) og bliver landets største med 8000 elever.
I 2015 gik det også rigtig godt med et andet initiativ, der skal gøre unge uddannelsesparate og få dem i uddannelse. Det er pilotprojektet ’Ung på Vej’, hvor i alt 11 unge midtvejs i projektet – det var i august 2015 - var gået fra at være aktivitetsparate til at være uddannelsesparate. Det svarer til 33 procent af alle deltagere. Derudover var fem unge – 19 procent – ikke blot erklæret uddannelsesparate, men var også startet på en uddannelse. Et flot resultat.
Det er også en rigtig positiv historie, at vi i 2015 fik givet de udsatte et talerør ved at nedsætte et udsatteråd. Og mindst lige så glædeligt, at vi i 2016 skal være værter for DM i gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. Fodbold – og sport generelt - forener mennesker på tværs af nationaliteter og samfundsklasser. På banen er vi alle medborgere på lige fod, og det budskab vil vi gerne være med til at udbrede.
Jeg vil gerne slutte min nytårshilsen med at mindes to af vores største personligheder på kultur- og fritidsområdet. To kolleger som vi desværre måtte sige farvel til i 2015. Den ene gik på pension. Den anden er ikke blandt os mere.
Den tidligere leder af Ishøj Kultur Café, Peter Aage Jensen, sov stille ind den 20. april efter kun et halvt års sygdom. Han vil blive savnet. Jeg kendte ham som behagelig, medlevende overfor andres problemer, meget inspirerende og en, der fik sat mange initiativer i gang i kulturcafeen. Det var han knagme god til. De kunstnere, der optrådte i kulturcafeen, havde jo lyst til at komme igen og igen, for de blev plejet på bedste vis af Peter Aage og personalet.
Han har betydet, at hele konceptet blev sat på skinner og også udvidet, så det i dag er en kendt ting i den kulturelle verden, at vi har noget, der hedder Ishøj Kultur Café i Ishøj. Jeg er spændt på at se det blive videreført med den nye leder.
Den 19. november holdt vores nu tidligere fritidskonsulent afskedsreception. Klaus Helsøe havde valgt at gå på pension. Hans betydning for foreningslivet har været enorm. Det kommer til at tage tid at fylde det tomrum ud.
I de år han havde med foreningerne at gøre, blev de jo flere og flere. Det var Klaus, der hjalp de små initiativer til at blive egentlige foreninger. Det nåede han at gøre i 21 år. Hver gang vi skulle have noget op at stå, så var det ham, man gik til og diskutere med. Og så var han jo rigtig god til at skrive tingene ned efterfølgende, så man havde noget at holde sig til. Han spurgte, hvad man ville have med, og så blev man bedt om at næve tre-fire ting, som så blev flettet ind i manuskriptet. Bagefter lå det færdige manuskript der bare, præcis som man ville have det. Det er meget sjældent, man oplever det. Han var og er virkelig god til at skrive. Det har vi haft stor glæde af.
Med ordene om to kulturpersonligheder, vi i høj grad kommer til at savne, vil jeg på byrådets og egne vegne gerne sige en stor tak for samarbejdet i året, der gået til dig og alle dine kolleger rundt om i vores organisation.
Godt nytår.
Senest opdateret 27. oktober 2021
