Ny guide til lønforhandlinger.
Nyt fra HovedMED: På det seneste møde i HovedMED blev den nye retningslinje for løn vedtaget. Retningslinjen for løn dækker alle ansatte i kommunen, og danner rammen for, hvordan centre, stabe og driftssteder prioriterer lønmidlerne. Samtidig indeholder den også en vejledning til lønforhandlinger, som primært er interessant for ledere og tillidsrepræsentanter. Her kan de fx sikre sig, at de har styr på de mange begreber som kvalifikationsløn og funktionsløn og de forskellige former for lønforhandlinger.
Se den nye retningslinje for løn
”Vi har talt med både alle lederteams og koncernledelsen, inden vi skrev den nye retningslinje for løn, som nu også medarbejderne har haft mulighed for at blive hørt om. Generelt er tilbagemeldingen, at man er glad for at få et overblik over, hvad løn handler om, og at få et værktøj, der beskriver muligheder. Alt det man skal er beskrevet i de enkelte overenskomster,” siger HR-chef Søren Henriksen.
Det overordnede formål med retningslinjen er at understøtte, at vi kan rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere og fortsat levere en service af høj kvalitet til borgerne.
Den nye retningslinje for løn erstatter den gamle lønpolitik.
Senest opdateret 27. oktober 2021