I dag koster det staten, Region Hovedstaden og Ishøj Kommune 260 millioner kroner per årgang, når Ishøjborgere ryger ud over kanten af samfundet og ender i arbejdsløshed, sygdom og misbrug. Så med en tidlig indsats er der både penge at spare og, ikke mindst, mange liv at få på ret køl igen.
Men hvordan beviser man, at det rent faktisk kan betale sig at spytte en stor pose penge i et forebyggende projekt på det social- og sundhedsmæssige område, når effekten typisk først viser sig mange år senere – og dermed først kan mærkes på kommunens pengepung ude i fremtiden?
Det har svenskerne fundet et svar på, og nu er deres model kommet til Danmark. Her hedder den Skandia-modellen, og Ishøj Kommune bliver en af de første kommuner til at teste den. Det kommer til at ske i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
”Vi forsøger hele tiden at udvikle vores organisation via for eksempel flere innovative projekter og forebyggende indsatser, så vi kan levere den bedste service til den bedste pris. Det er vigtigt, at vi har en ’regnemaskine’, som kan beregne konsekvenserne af de aktiviteter, vi agter at sætte i gang for at kunne prioritere mellem ideerne, så vi vælger de områder, hvor effekten både menneskeligt og økonomisk er størst. Skandiamodellen sikrer større gennemsigtighed i de beregninger, vi foretager, og den sikrer, at vi høster gevinsterne. Vi vil i større omfang måle på effekten af det, vi opnår, end at måle på det, vi putter ind i projektet,” siger kommunaldirektør Anders Hvid Jensen, der er projektejer på projektet ’Forebyggelse betaler sig’, hvor en gruppe medarbejdere siden sommeren 2015 har arbejdet med modellen.
I projektet er der nogle arbejdsgrupper, som hver især arbejder med forebyggende projekter i kommunen. De er i gang med at afprøve modellen. Fredag den 29. januar var arbejdsgrupperne samlet i et mødelokale på rådhusets etage 8 til en workshop. Til workshoppen var der besøg fra Copenhagen Business School (CBS) der, i samarbejde med forsikringskoncernen Skandia, har oversat den svenske model til danske forhold.
Modellen er et simpelt regneark, som man kommer nogle tal ind i. Den store udfordring er at finde de rette tal. Det arbejde var det primære omdrejningspunkt for workshoppen.
Ideen med modellen er, at man kommer til at tænke forebyggelse som en investering i stedet for som en udgift. Det fortæller økonom Sofie Bødker, der sammen med sin centerleder Mette Lunde Christensen var de to repræsentanter fra CBS til workshoppen. De kommer fra forskningsanalysecentret Center for Economics and Business Research (CEBR), der hører under CBS.
”Før man implementerer en indsats, er det sindssygt vigtig, at man gør sig klart, hvad man vil have ud af det. Og så kan modellen give nogle pejlemærker for, hvor mange man skal hjælpe, og hvor lang tid man skal fastholde effekten for, at investeringen har betalt sig hjem. Og den kan også give svar på, hvornår investeringen betaler sig hjem, hvis borgerne oplever tilbagefald. Modellen kan vise, at selvom udgiften måske er stor lige her og nu, så koster det mere at lade være,” forklarer Sofie Bødker.
Det modellen ikke kan vise er, hvilke indsatser der virker, og hvilke der ikke virker for den enkelte borger. Den kan udelukkende sige noget om den økonomiske gevinst. Hvis du laver en beskæftigelsesindsats for en gruppe af unge på kanten og sætter som mål, at 10 procent af dem skal i job, så kan modellen fortælle dig noget om de økonomiske gevinster for kommunen ved, at de unge kommer i job. Men den økonomiske effekt får du selvfølgelig kun, hvis de unge rent faktisk ender med at komme i job.
”Du kan ikke bruge modellen til at evaluere din indsats. Modellen beregner et scenarie for, hvordan fremtiden kan komme til at se ud rent økonomisk, hvis din metode virker, og hvis du når de mål, du har sat for din indsats,” siger Sofie Bødker.
Det overordnede formål med projektet ’Forebyggelse betaler sig’ er at hjælpe kommunens borgere til et bedre liv. Med Skandia-modellen får politikerne et mere kvalificeret grundlag, de kan træffe beslutninger ud fra og prioritere imellem de forebyggende indsatser, der er på det sociale område og på sundhedsområdet, så de kan hjælpe flest borgere bedst muligt. Modellen skal styrke arbejdet med forebyggende projekter, så der i højere grad bliver fokuseret på at finde de metoder, som virker og sat klare mål for indsatserne.
Senest opdateret 27. oktober 2021
