Voldsom storm og regn fik desværre aflyst Copenhagen Art Run, som skulle have været afholdt onsdag eftermiddag/aften.
Nu får du mulighed for at få fingrene i en af de muleposer, som ellers skulle have været uddelt til deltagerne af det populære kunstløb.
Muleposerne indeholder bl.a. fribilletter til ARKEN, Ishøj Svømmehal og andre kulturinstitutioner i kommunen.
Poserne kan hentes fra i morgen på vores lokale kulturinstitutioner: Bibliotek, idrætscenteret, svømmehallen og Kultur Caféen.
Vær opmærksom på, at muleposerne bliver uddelt efter først til mølle-princippet, og at hver person kun kan få én pose. Så selvom du måske har fire billetter til Copenhagen Art Run, kan du altså kun få én pose.
Senest opdateret 19. september 2017