Hvad søger du?

Trivsel valgt som arbejdsmiljøindsats

HovedMED-udvalget har valgt, at arbejdsmiljøindsatsen de næste to år skal fokusere på trivsel 

Nyt fra HovedMED: Hvert andet år skal HovedMED-udvalget vælge et tema for arbejdsmiljøindsatsen. De næste to år bliver det trivsel. Det blev besluttet på udvalgets seneste møde.

”HovedMED ønsker blandt andet at skabe en rød tråd til den 3-i-1-måling, som vi skal lave i 2018. Her vil vi både måle på trivsel, Psykisk ArbejdsPladsVurderingen (APV) og ledelse,”  fortæller chef for Center for Ledelse og HR, Søren Henriksen. 

Udover at højne trivslen blandt medarbejderne er det også et håb, at indsatsen kan få den positive effekt, at sygefraværet går ned. Vi har lige nu 13 sygefraværsdage i gennemsnit om året for hele kommunen. På landsplan er gennemsnittet 12. 

Indsatsen er allerede blevet skudt i gang. Det skete den 16. november med et arrangement om arbejdsglæde for kommunens arbejdsmiljørepræsentanter, der har tre kurser/temadage om året. Arrangementet om arbejdsglæde var et af dem. 
 

Senest opdateret 27. oktober 2021

1156

af dine kolleger er allerede tilmeldt vores interne nyhedsbrev

Tilmeld dig Ishøj indefra nu