Vi skal alle tage ansvar for Ishøjs fremtid.
Sådan lyder budskabet i det nye ’Grundlag for Lederskab & Følgeskab’, som havde premiere onsdag den 4. oktober for kommunens ledere, og som i de kommende måneder skal præsenteres for alle vores medarbejdere rundt om i Ishøj.
“Grundlaget siger noget om, hvilken kultur vi gerne vil fremme i vores kommune. Vi tager udgangspunkt i en kultur, hvor vi anerkender hinandens faglighed og har en positiv tilgang til vores kollegaer. Men vi stiller også krav til hinanden. For vi skal alle løfte i flok og hjælpe hinanden med at gøre Ishøj klar til fremtiden,” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.
(Du kan se vores tre direktører fortælle mere om det nye grundlag i videoen foroven)
Han understreger, at grundlaget ikke skal ses som en tjekliste for, hvornår man er en god leder eller medarbejder.
"Det er vigtigt for os i direktionen, at det nye 'Grundlag for Lederskab & Følgeskab' bliver en slags ledestjerne, som vi alle kan navigere efter. De værdier, der ligger i grundlaget, skal vi alle tage til os og arbejde efter. På den måde kan vi alle trække i samme retning,” siger kommunaldirektøren.
I løbet af de kommende måneder skal alle arbejdspladser arbejde med grundlaget, og der bliver udviklet en “værktøjskasse” og en række aktiviteter, hvor ledere og medarbejdere kan stifte bekendtskab med det nye ‘Grundlag for Lederskab & Følgeskab’.
Planen er, at alle arbejdspladser ved at arbejde med værdierne vil få gang i en masse samtaler og derved finde ud af, hvordan de selv vil omsætte værdierne til praksis.
“Vi har med vilje formuleret indholdet i grundlaget så tilpas rummeligt, så det er fleksibelt og giver plads til fortolkning. På den måde får arbejdspladserne mulighed for at sætte deres eget præg på dem, så de passer til netop deres daglige arbejde,” siger Kåre Svarre Jakobsen.
Når alle arbejdspladser har haft de nye værdier helt tæt på i nogle måneder, vil vi evaluere dem i en stor undersøgelse til foråret.
Hvis du vil vide mere om vores nye værdier, kan du få en hurtigt gennemgang af de vigtigste pointer ved at trykke på boksen forneden.
Du kan også downloade hele 'Grundlag for Lederskab & Følgeskab' i bunden af denne artikel.
Det nye ‘Grundlag for Lederskab & Følgeskab’ handler grundlæggende om, hvordan vi skal arbejde sammen, og hvordan vi skal lede hinanden i det daglige arbejde.
Grundlaget står på tre ben:
DE FIRE PERSPEKTIVER handler om, at vi i fremtiden skal tænke i fire forskellige baner på samme tid, når vi skal løse opgaver for borgerne. Vi skal:
LEDERSKAB/FØLGESKAB handler om, at vi er nødt til at tænke ud af boksen og strække begrebet “ledelse”, så det bliver mere rummeligt, hvis vi skal nå i mål med de førnævnte fire perspektiver.
Derfor lægger vi op til, at vi i Ishøj betragter "ledelse" som noget, der opstår i relationer mellem mennesker.
Det betyder, at medarbejderne i nogle tilfælde også kan være ledere på nogle opgaver, hvor den daglige leder i stedet kan være en sparringspartner. Det vigtigste er, at vi alle tager ansvar for både hele organisationen og vores arbejdsfællesskab.
LEDELSE HELE VEJEN RUNDT handler om, at vi alle skal være bevidste om vores egen rolle og tænke over, hvordan vi alle kan gøre både os selv, vores chefer og vores kollegaer bedre.
Vi skal fx bruge vores faglighed til at klæde vores chefer på, og vi skal hjælpe vores kollegaer med at nå deres mål ved at bidrage med viden og sparring.
Og sidst, men ikke mindst, skal vi alle kigge ind ad, reflektere over vores egen rolle og finde frem til den motivation, som driver os.
Senest opdateret 23. november 2017