Hvad søger du?

Ishøjs udvalgte fik bøllebank af landsholdet

Ishøj Kommune får stor ros for afviklingen af DM i gadefodbold

Solen skinnede, og det samme gjorde de 24 hold fra hele landet, der deltog i DM i gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte på asfalten på parkeringspladsen foran Ishøj Idræts & Fritidscenter. 

Der var god tro på tingene, da Ishøj Kommunes udvalgte hold bestående af en god blanding af optimistiske ansatte og håbefulde byrådsmedlemmer gik på banen til en opvisningskamp mod Hjemløselandsholdet. Vi kan dog godt afsløre, at de lokale helte fik én på sinkadusen.

Du kan se hele fodboldlektionen i TV-Ishøjs indslag øverst på siden.

Ros til hele Ishøj

Det er Ombold, der arrangerede DM for hjemløse og socialt udsatte i samarbejde med Ishøj Kommune. De havde stor ros til både kommunen, men også til de mange frivillige, som hjalp med alt fra opstilling af baner, pasning af måltavle og den altafgørende kaffebrygning.

”Ombold har været utroligt glade for at afholde DM her i Ishøj, og Ishøj Idræts & Fritidscenter har leveret den perfekte sportslige ramme for arrangementet. I det hele taget er vi blevet taget utroligt godt imod af Ishøj Kommune og dens borgere, og vi har mødt støtte og opbakning fra alle, lige fra Ishøj By Center til frivillige fra lokale klubber såvel som privatpersoner. Holdene har følt sig velkomne og har givet meget positive tilbagemeldinger på stævnet, ligesom vi har modtaget begejstrede mails fra glade Ishøj-frivillige, der havde haft et par festlige dage i selskab med glade fodboldspillere fra hele landet. Det sætter vi stor pris på,” siger Lene Knudtzen.

Ishøj-holdet:

Kommentatorerne:

Senest opdateret 4. september 2018

1156

af dine kolleger er allerede tilmeldt vores interne nyhedsbrev

Tilmeld dig Ishøj indefra nu