Ifølge Kræftens Bekæmpelse har 21 danske kommuner indført røgfri arbejdstid.
Snart bliver Ishøj nr. 22.
På byrådsmødet den 4. september vedtog byrådet nemlig en principbeslutning om, at Ishøj skal være en røgfri kommune.
Det betyder bl.a., at alle skoler og kommunale matrikler skal være røgfrie – og at alle kommunale arbejdspladser i Ishøj skal have 100 procent røgfri arbejdstid.
Byrådets beslutning har været til orientering på HovedMED, og en arbejdsgruppe skal nu se på, hvordan ønsket fra byrådet kan blive implementeret bedst muligt.
”Vi har ikke sat en stram tidsplan for, hvornår vores arbejdspladser skal være røgfrie. For det vigtigste for os er, at vi finder den bedst mulige måde at foretage overgangen på – uden tidspres,” siger velfærds- og undervisningsdirektør Lisbet Lentz, som sidder i HovedMED.
Rygeforbuddet kommer til at betyde, at ansatte i kommunen ikke længere må ryge i arbejdstiden – heller ikke uden for kommunens matrikler, mellem møder eller under transport.
”Her i Ishøj har vi en ambition om, at så mange af vores borgere som muligt skal være røgfrie. Vi ønsker, at de ansatte i Ishøj Kommune skal fremstå som rollemodeller i den forbindelse og understøtte vores erklæring om, at vi gerne vil være en røgfri kommune,” siger Lisbet Lentz.
For nogle medarbejdere kan overgangen til en røgfri arbejdsplads være svær. Derfor skal arbejdsgruppen bl.a. se på, hvordan kommunen kan hjælpe rygende medarbejdere til en arbejdsdag uden røg.
Processen er nu, at arbejdsgruppen vil undersøge og komme med en række forslag til, hvordan vi bedst kan komme i mål med at gøre Ishøj Kommune til en røgfri kommune.
På baggrund af arbejdsgruppens arbejde skal HovedMED udarbejde en personalepolitisk retningslinje, som vil blive sendt ud til information og drøftelse i alle LokalMED og med efterfølgende behandling i HovedMED.
Efterfølgende skal sagen til politisk behandling i byrådet.
Tobaksrygning er den enkelfaktor, som har størst negativ indflydelse på vores helbred.
Rygning slår 13.600 danskere ihjel hvert år - det er mere end alkohol, fysisk inaktivitet, usund kost, fedme og dårlig mental sundhed tilsammen.
Udover risikoen for tidlig død kan rygning også føre til langvarig sygdom.
Udover disse store menneskelige omkostninger har rygning også økonomiske omkostninger for samfundet. Meromkostninger til rygere for en kommune på Ishøjs størrelse lyder på 25,5 millioner kroner om året.
Ifølge Ishøj Kommunes nye sundhedsprofil ryger 24 procent - svarende til 4.200 borgere - i Ishøj Kommune. Særlig foruroligende er det, at andelen af storrygere er steget, og at Ishøj Kommune har flere rygere blandt de unge end landsgennemsnittet.
Den gode nyhed er dog, at vi efterhånden har stor viden om, hvordan vi kan mindske rygning.
WHO - FN’s sundhedsorganisation - har samlet omfattende viden om tobaksforebyggelse og slår fast, at såkaldte strukturelle indsatser virker bedst. Denne konklusion bliver også bakket op af både nationale og internationale erfaringer og forskning.
Fx har indførelse af bl.a. højere priser og rygeforbud på arbejdspladser, skoler mv. betydet et stort fald i andelen af rygere i Norge.
I forlængelse af denne viden ønsker Ishøj Byråd indlede en strukturel indsats og indføre:
Dette gør vi, fordi der er brug for ambitiøse beslutninger for at nå det ambitiøse mål om at forbedre borgernes sundhed.
I den forbindelse skal ansatte i Ishøj Kommune fremstå som rollemodeller og understøtte målsætningen om en røgfri kommune.
Senest opdateret 11. oktober 2018
