Igen i år kan man i Tivoli opleve nogle af vinderne af Øresunds Solist - talentkonkurrencen for unge strygere og blæsere i Øresundsregionen.
Øresunds Solist har sekretariat på Ishøj Kulturskole og er med til at styrke den klassiske musik blandt unge samt give særligt talentfulde børn og unge mulighed for at dyrke deres talent på et professionelt plan. Ved konkurrencen, der fandt sted i marts i år, blev der uddelt priser og flotte pengepræmier til vinderne. Flere af de disse talentfulde unge kan høres og opleves til koncerten i Tivoli.
Ved koncerten, der finder sted i Tivolis Koncertsal d. 9. juli kl. 19.30, medvirker Kaya Møller, violi, Paula Sjöberg, cello, Simon Rosenkilde Roed, fløjte, Anna Egholm, violin, og Gustav Wetterbrandt, klarinet. De to sidste spiller sammen med det europæiske elite kammerorkester C/O Chamber Orchestra, som præsenteres i Danmark for første gang. Programmet slutter med, at orkesteret spiller Mendelsohns 4. symfoni.
Program:
1, Kaya Møller, violin - Beethoven koncert, 1. sats
2, Paula Sjöberg, cello - Dvorak koncert, 1. sats
3, Simon Rosenkilde Roed, fløjte - Andre Jolivet, Chant de Linos
Ved klaveret: Hanne Mulvad
Øresunds Solister med orkester
Anna Egholm, violin - Ravel Tsigane
6, Gustav Wetterbrandt, klarinet - Mozart Klarinetkoncert 1. sats
C/O Chamber Orchestra
Mendelssohn, 4. symfoni
Gratis med Tivoli Årskort / 50 kr. ved indgangen til Tivolis Koncertsal
Senest opdateret 22. juni 2016