Morten er 55 år og har i siden den 15. september 2020 været interim ansat i stillingen som centerchef for Center for Borger, Økonomi og IT.
Morten var før sin interimsansættelse i Ishøj ansat som Økonomichef i Dragør Kommune.
Morten har mere end 15 års erfaring som leder inden for økonomi, IT og løn- og personaleområdet.
Morten er Cand.polit. og har derudover Forvaltningshøjskolens topleder-uddannelse (KIOL), HD i Økonomistyring og Informatik og en lederuddannelse i form af en igangværende Master of Public Governance.
Kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen siger:
”Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med Morten. Han er en erfaren chef, som ikke er bange for at træffe beslutninger og få eksekveret på dem. Han har et godt øje for optimering af driften ved brug af digitalisering, og så har de positive signaler fra medarbejderne selvfølgelig spillet ind.”
Morten Vestergaard begynder i sin nye stilling den 1. februar 2021.
Senest opdateret 5. februar 2021