Den 5. maj blev der indgået en ny aftale om det kommunale udligningssystem.
Læs: Vi får fire mio. kr. ekstra i ny udligningsaftale
Men hvorfor er det, at der er så meget debat om udligning, og hvorfor fylder det så meget i alle kommuner?
Det kan du læse nogle svar på nedenfor.
Der er forskel på kommunernes økonomi. Nogle kommuner har mange ældre og plejekrævende borgere, andre har mange velhavende borgere med gode indtægter.
Udligningsordningen fordeler en del af de penge, der kommer ind via skat mellem kommunerne, så de får nogenlunde ens vilkår for at kunne levere service til borgerne.
Ambitionen er, at det ikke skal være borgerens adresse, der afgør, hvilket serviceniveau personen modtager fra kommunen.
Populært sagt betaler de rige kommuner til de fattige. Modellen kaldes derfor også en Robin Hood-model.
En stor del af pengene i udligningen kommer dog fra staten. Det vil sige, at en del af pengene kommer fra skattekroner, der er betalt af danskere i hele landet – ikke kun fra borgere i den enkelte kommune.
I 2020 får Ishøj Kommune 425,9 millioner kroner i udligning fra andre kommuner og staten via den såkaldte landsudligning. Det er 18.554 kroner per borger og svarer til ca. 18 procent af kommunens samlede budget for 2020.
Ishøj ligger nummer to på listen over kommuner, der modtager mest fra landsudligningen per borger.
Udover landsudligningen har hovedstadskommunerne også deres egen udligningsordning, hovedstadsudligningen, hvor Ishøj i 2020 får 196,2 mio. kr.
Alt dette ændrer sig dog fra 2021, når den nye udligningsreform træder i kraft. Blandt andet nedlægger staten hovedstadsudligningen som en selvstændig udligningsordning.
I det nuværende udligningssystem ser man ikke på kommunens reelle udgifter og indtægter. Det er politisk besluttet, hvad der tæller med i beregningen, og hvor stor en vægt de enkelte elementer har i det samlede regnestykke.
Staten laver en teoretisk beregning af, hvad kommunen har af udgiftsbehov og beskatningsmuligheder.
Hvis det teoretisk beløb for udgifter er større end det teoretiske beløb for indtægter, modtager kommunen penge fra udligningen - som i Ishøjs tilfælde.
Fordi beregningen er teoretisk, kan forskellige borgmestre have forskellige syn på, hvad der burde eller ikke burde tælle med som en indtægt eller udgift, eller hvordan disse skal beregnes.
De kan også have forskellige opfattelser af, hvorvidt regnestykket svarer til den aktuelle virkelighed ude i kommunerne.
Det er derfor, at der har været så stor uenighed om udligningen.
Senest opdateret 27. oktober 2021
