Hvad søger du?

Orientering om ændring i udbetaling af særlig feriegodtgørelse

Med udbetaling af lønnen pr. 30. april 2020 vil lønsedlerne afvige fra tidligere år, som følge af de ændringer, der følger med den Nye Ferielov. Baggrunden for ændringerne forklares nærmere med denne orientering.

Udbetaling af særlig feriegodtgørelse pr. 30. april 2020

I forbindelse med udbetalingen af lønnen ultimo april 2020 (april-lønnen for de bagudlønnede og maj-lønnen for de forudlønnede), skal Lønteamet henlede opmærksomheden på, at der vedr. særlig feriegodtgørelse er foretaget ændringer ift. tidligere praksis. Dette kan nu aflæses på de lønsedler, der er udsendt til alle medarbejderes digitale postkasser (dvs. e-Boks.dk eller på Borger.dk).

Baggrunden for ændringerne er følgende:

Særlig feriegodtgørelse består af 1%, som er aftalt i Ferieloven, og fx 0,95% som er aftalt i overenskomsterne.
Alt udover den nævnte 1% i Ferieloven kan afvige fra overenskomst til overenskomst. Men i de fleste overenskomster er det dog 0,95%. Men den nye Ferielov kan man nu for første gang direkte på sin lønseddel aflæse, at særlig feriegodtgørelse rent faktisk består af to forskellige procenter.

På lønsedlen for april 2020 vil de to beløb stå som to linjer, når de udbetales:

  • Den 1% fra Ferieloven har på lønsedlen teksten Udbetalt særlig feriegodt (underforstået ”Udbetaling af særlig feriegodtgørelse”).
  • Alt over 1% vil have teksten Udb. Forh.fe.till. Ka/År-1 (underforstået ”Udbetaling af Forhøjet ferietillæg for kalender år minus 1”).
     

Indefrysningsperioden

I år 2020 vil alle få lidt mindre udbetalt end man plejer, pga. overgangen til den nye ferielov og indefrysningsperioden.

Den 1% vil i år kun være beregnet for perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019 (dvs. 8 måneder). Herefter starter indefrysningsperioden. Og de sidste 4 mdrs. beregning, 1. september 2019- 31. december 2019 vil blive indefrosset som 12,5%.

Beregning af beløbene

Ændringen betyder derfor, at man i år skal kigge på to lønsedler, hvis man vil kontrollere, om man får det korrekte udbetalt pr. 30. april 2020.

For at finde beregningsgrundlaget til ”Udbetalt særlig feriegodt” (1%) skal man se på sin lønseddel for august 2019, og finde linjen med teksten ”Ferietillæg (Periodens årets pr. kalenderår)”, og tage 1% af det beløb. Det er beløbet på lønsedlen med teksten: Udbetalt særlig feriegodt.

 

For at finde beregningsgrundlaget til ”Udb. Forh.fe.till. Ka/År-1” man se på sin lønseddel for december 2019, og her finde linjen, som hedder Ferietillæg (årsgrundlag pr. kalenderår), og tage fx 0,95% af det beløb. Det er beløbet på lønsedlen: Udb. Forh.fe.till. Ka/År-1.


 

Fremtidig udbetaling af særlig feriegodtgørelse gældende fra år 2021

Jf. den nye Ferielov skal 1% særlig feriegodtgørelse fra 2021 udbetales to gange om året:

  • Den 31. maj for perioden fra 01. september – 31. maj, og
  • Den 31. august for perioden fra 1. juni -  31. august

Mens alt over 1% stadig følger de ”gamle” regler og udbetales en gang om året, således:

  • Den 30. april for perioden 1. januar – 31. december.

Med venlig hilsen

Center for Borger, Økonomi og IT/Lønteamet

Senest opdateret 29. april 2020

1156

af dine kolleger er allerede tilmeldt vores interne nyhedsbrev

Tilmeld dig Ishøj indefra nu