Fredag den 31. januar offentliggjorde regeringen sit bud på, hvor mange penge der skal sendes fra rige til fattige kommuner fra 2021 – det såkaldte udligningssystem, som skal give alle kommuner mulighed for at levere en ordentlig velfærd uanset skatteindtægternes størrelse. I udligningsudspillet står vi i Ishøj Kommune til at få 34 mio. kr. ekstra. Regeringen har dog endnu ikke flertal for sit forslag.
Borgmester OIe Bjørstorp er forsigtig optimist, da alle detaljer om forslagets beregninger og konsekvenser endnu ikke er lagt frem, og da forhandlingerne i Folketinget først lige er begyndt.
”Det er jo et noget andet billede end i 2018, hvor vi stod til at miste 54 mio. kr. i den daværende VLAK-regerings oplæg til en udligningsreform, som heldigvis aldrig blev til noget. Det fortæller mig, at det denne gang er lykkedes at rette op på nogle af skævhederne i udligningen. Jeg er glad for, at der er blevet lyttet til nogle af vores bekymringer,” siger Ole Bjørstorp.
Det er blandt andet via en alliance med Rudersdal og Halsnæs kommuner, medieomtale og et møde med social- og indenrigsministeren, at borgmesteren har skabt opmærksomhed om kommunens udfordringer og forslag til forbedringer af udligningssystemet.
En arbejdsgruppe har sammen med direktionen siden sommeren sidste år arbejdet på at påvirke de beslutningstagere, som har indflydelse på det endelige resultat af udligningsreformen. Indsatsen fortsætter under de igangværende forhandlinger på Christiansborg.
Især på ét punkt er det tydeligt, at regeringen har lyttet, mener borgmesteren. Det gælder forslaget om at lade de ældres helbred indgå i udligningen via et nyt kriterie for middellevealder:
”Det ser ud til, at regeringens forslag retter op på den skævhed i udligningen, der overkompenserer rige kommuner med mange raske ældre, der lever længe og underkompenserer kommuner som Ishøj med flere syge ældre, der lever færre år end gennemsnittet,” siger Ishøjs borgmester og roser regeringen for at lytte til sundhedsøkonomerne.
”Den nuværende ordning udløser det største tilskud til de ældste borgere over 85. Men yngre ældre kan være lige så dyre, da det sidste leveår er det dyreste for både regioner og kommuner, ligegyldigt hvor længe man lever. Det viser en analyse fra Det Økonomiske Råd.
I Ishøj har vi flere ældre, der dør tidligt og som også i en tidlig alder får brug for pleje, fx er de nye hjemmehjælpsmodtagere i Ishøj landets yngste,” siger borgmester Ole Bjørstorp.
Men der er også lidt malurt i bægeret i det nye udligningsudspil, når det gælder penge til integration, mener borgmesteren.
”Det er bekymrende, at regeringen vil tage næsten en milliard kr. fra integrationsopgaven. Der er ikke andre kommuner i Danmark, der løser en større integrationsopgave end Ishøj. Det gør vi med glæde, men pengene til opgaven skal også være der,” siger borgmesteren. 41 procent af Ishøjs borgere er indvandrere og efterkommere og heraf er 33 procent fra ikke-vestlige lande.
Udligningsreformen skal senest vedtages før sommerferien, hvis den skal nå at træde i kraft fra 1. januar 2021.
Se DRs forklaring på, hvad udligning betyder for hver enkelt af landets kommuner – herunder Ishøj
Der er forskel på kommunernes økonomi. Nogle kommuner har mange ældre og plejekrævende borgere, andre har mange velhavende borgere med gode indtægter.
Udligningsordningen fordeler en del af de penge, der kommer ind via skat mellem kommunerne, så de får nogenlunde ens vilkår for at kunne levere service til borgerne.
Ambitionen er, at det ikke skal være borgerens adresse, der afgør, hvilket serviceniveau personen modtager fra kommunen.
Populært sagt betaler de rige kommuner til de fattige. Modellen kaldes derfor også en Robin Hood-model.
En stor del af pengene i udligningen kommer dog fra staten. Det vil sige, at en del af pengene kommer fra skattekroner, der er betalt af danskere i hele landet – ikke kun fra borgere i den enkelte kommune.
I alt bliver der i år flyttet omkring 18,5 milliarder kroner fra staten og såkaldte rige kommuner til pressede kommuner.
I år får Ishøj Kommune 425,9 millioner kroner i udligning fra andre kommuner og staten via den såkaldte landsudligning. Det er 18.554 kroner per borger og svarer til ca. 18 procent af kommunens samlede budget for 2020.
Ishøj ligger nummer to på listen over kommuner, der modtager mest fra landsudligningen per borger.
Udover landsudligningen har hovedstadskommunerne også deres egen udligningsordning, hovedstadsudligningen, hvor Ishøj i år får 196,2 mio. kr.
I det nuværende udligningssystem ser man ikke på kommunens reelle udgifter og indtægter. Det er politisk besluttet, hvad der tæller med i beregningen, og hvor stor en vægt de enkelte elementer har i det samlede regnestykke.
Staten laver en teoretisk beregning af, hvad kommunen har af udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Hvis det teoretisk beløb for udgifter er større end det teoretiske beløb for indtægter, modtager kommunen penge fra udligningen - som i Ishøjs tilfælde.
Fordi beregningen er teoretisk, kan forskellige borgmestre have forskellige syn på, hvad der burde eller ikke burde tælle med som en indtægt eller udgift, eller hvordan disse skal beregnes. De kan også have forskellige opfattelser af, hvorvidt regnestykket svarer til den aktuelle virkelighed ude i kommunerne. Det er derfor, at der har været så stor uenighed om udligningen.
Senest opdateret 27. oktober 2021
