Prisen hylder den indsats, som landets sagsbehandlere gør for borgerne på det sociale område.
Sidste års vinder blev socialrådgiver Samira Lastat fra Gladsaxe Ungeenhed. Der var i alt fem nominerede til prisen i 2015.
Som sagsbehandler kan du indstille ikke bare din kollega, men også din afdeling, dit team eller dig selv via dette link:
Nominér en kollega til årets Olivia Pris
Fristen for at nominere er den 31. december.
Herefter går et uvildigt panel af dommere, som bl.a. består af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening i gang med udvælgelsesprocessen. Prisen vil – udover hæderen - være på 50.000 kroner, som skal doneres til et velgørende formål i Danmark, som vinderen selv vælger.
Olivia Danmark, der står bag prisen, er en de største private udbydere af hjælpe- og støtteordninger til mennesker med et handicap. De skriver om prisen:
”Vi ved, at relationer ikke kan sættes på formel, og at det bedste match ikke kan beregnes. Mennesker og behov er forskellige. At skabe den unikke relation kræver indlevelse, empati og forståelse for den enkeltes og de pårørendes behov og situation. Samtidig skal sagsbehandleren leve op til et professionelt niveau og loyalt håndhæve lovgivningen. Dette krydsfelt er spændende men også særdeles udfordrende at være i. Olivia Danmark vil derfor gerne hylde den ekstraordinære indsats, man som sagsbehandler gør for borgeren. Og hylde de relationer, der synliggør mennesket i stedet for sagen.
Hvis du vil vide mere om prisen, så skriv til oliviaprisen@oliviadanmark.dk eller ring 88887171. Du kan også se mere om prisen i videoen øverst på siden her.
Senest opdateret 4. september 2018