I vores digitale verden er det nemt at søge oplysninger og dele viden om de sager og arbejdsområder, vi arbejder med – det skal vi blive ved med.
Men i løbet af de seneste måneder har HR og borgmesterkontoret oplevet eksempler på, at medarbejdere har kigget i sager med fortrolige oplysninger i dagsordenssystemet.
Det er lovmæssigt bestemt, at medarbejdere ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for det arbejde, de udfører.
”Medarbejderne må ikke søge oplysninger og informationer om områder, som ikke vedkommer ens arbejdsområde. Det svarer til, at man i gamle dage gik ind på en anden medarbejders kontor og begyndte at bladre i vedkommendes ringbind. I dag er ringbind og papir bare digitale, ”siger kommunaldirektør Anders Hvid Jensen.
I vores dagsordensystem er der ligesom i mange andre af kommunens systemer fortrolige og personfølsomme oplysninger, der kun vedrører de personer, som arbejder med den konkrete sag.
Hvis du har spørgsmål til den generelle håndtering af sager, skal du kontakte din nærmeste chef.
Hvis du har spørgsmål til denne artikel, kan du kontakte:
Senest opdateret 4. september 2018