Hvad søger du?

Frivillige indsatser søger deltagere

Baba-Ishøj og Bydelsmødrene rekrutterer lige nu fædre og mødre til to frivillige indsatser, der skal styrke forældreskabet i Ishøj

Det politiske udvalg Udvalget for Øget Tryghed besluttede i efteråret at iværksætte to frivillige indsatser, som har til formål at styrke trygheden i Ishøj.

Det skal ske ved at henvende sig til henholdsvis frivillige fædre og mødre i Ishøj.

Bydelsmødrene og baba-Ishøj er to sociale indsatser, der arbejder for at aktivere og understøtte lokale forandringer båret af mødre og fædre fra hele Ishøj.

Bydelsmødrenes Grunduddannelse

Som Bydelsmor gennemfører du Bydelsmødrenes Grunduddannelse bestående af 15 moduler.

På hvert modul opnår du viden om emner såsom familie-, kvinde- og foreningsliv.

Du bliver klædt på til at kunne støtte andre kvinder fra Ishøj og være brobygger mellem systemet og lokalsamfundet.

Næste informationsmøde afholdes den 19. august kl. 17 i Brohuset

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte de to koordinatorer:

• Gitte Mazza: 3017 8927 eller zbm@ishoj.dk 

• Ninna Karstensen: 2045 5066 eller nihka@ishoj.dk 

Baba-Ishøjs læringsforløb 

Baba-Ishøjs læringsforløb består af 18 moduler, hvor fædrene kommer igennem emner som far-rollen, styrkelse af fællesskabet, og hvordan man organiserer lokale aktiviteter for familier og børn i Ishøj.

Som baba-far vil du få mulighed for at få et fedt fællesskab med andre fædre i Ishøj, som også brænder for at gøre en forskel for egne og andres børn. 

Der afholdes informationsmøde den 1. juli kl. 16.30 og den 18. august kl. 16.30 i Brohuset

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte de to koordinatorer:

• Youssef Koulij: 3017 8932 eller yok@ishoj.dk 

• Brian Bergmann: 2498 3654 eller bberg@ishoj.dk 

Begge indsatser løber over fire måneder og finder sted hver tirsdag i tidsrummet 17-20 i Brohuset.

Indsatserne starter tirsdag den 1. september 2020.

Senest opdateret 1. juli 2020

1156

af dine kolleger er allerede tilmeldt vores interne nyhedsbrev

Tilmeld dig Ishøj indefra nu