Hvis omprioriteringsbidraget var blevet gennemført, ville det betyde, at kommunerne skulle aflevere penge til staten hvert eneste år. Penge som den enkelte kommune ikke kunne være sikker på at få tilbage igen.
”I 2017 får kommunerne næsten hele omprioriteringsbidraget tilbage, og for Ishøj betyder det, at vi kan trække cirka ni millioner kroner ud af den hidtidige ubalance. Udover afskaffelse af omprioriteringsbidraget får kommunerne igen i 2017 et ekstraordinært finansieringstilskud. Det bliver efter samme fordeling som sidste år, hvor der ydes et tilskud til alle kommuner efter befolkningsstørrelse samt et tilskud, der tager højde for kommunernes økonomiske situation. Vi kender ikke det eksakte beløb endnu, men sidste år var finansieringstilskuddet til Ishøj 21 millioner kroner,” siger centerchef for Økonomi, Kenneth Andersen.
Aftalen er lavet i forbindelse med de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi.
Vi skal fortsat, sammen med resten af landets kommuner, aflevere penge til staten via det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, men i væsentlig mindre målestok. Alt i alt betyder det, at budget 2017 lige nu ser ud til kun at komme i minus med 20 millioner mod forventede 30 millioner kroner.
Hvad tallet helt præcist ender på, ved vi først i september, når staten uddeler særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.
Er du også forvirret over forskellen mellem omprioteringsbidraget og moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, og hvad det egentlig er KL og regeringen er blevet enige om i Økonomiaftalen?
Så tag et kig på grafikkerne herunder:
Kilde: KL.
Kilde: KL.
Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du kontakte:
Senest opdateret 27. oktober 2021